Farvel til et eventyr, og goddag til et nyt.

Kaere alle,

Min far og hans tre brodre.

Sidste weekend havde jeg muligheden for at mode alle min fars brodre. Vi havde en kaempe middag paa min mors restaurant, hvor nogle af dem havde medbragt deres koner og born. De var alle glade for at se mig, og de talte meget til mig uden jeg havde nogen anelse om hvad de sagde til mig. Jeg nikkede og smilede det bedste jeg havde laert Det var en rigtig god middag med laekker mad. Den aften var desvaerre ogsaa min brors sidste for han igen skulle tilbage til haeren. Dette var han ikke saa glad for, og jeg kunne se paa hans ansigt at han ikke havde lyst til at taenke paa det. Vi tog ud for at drikke en ol sammen for sidste gang i denne omgang.

Dagen efter fulgtes vi haand i haand til metro station,  og der skiltes vore veje. Jeg havde paa ingen maade lyst til at sige farvel og jeg krammede ham i laang tid. Det var saa hardt for os begge! Jeg har kobt en halskaede til os begge, faktisk er det til et kaerestepar, som et symbol paa at vi er tvillinger. For mig var det vigtigt at give ham noget  som kunne minde ham om mig. Han blev rigtig glad for den.

Min tvillinge halskaede <3

For vi skiltes gav han mig et brev, og han undskyldte over at det ikke var faerdigskrevet. Jeg laeste det i metroen og det gav mig vaade ojne. Han havde forsogt at skrive et brev til mig paa engelsk, det var ikke saerlig langt, men bare det at han havde forsogt og de ting han havde faaet skrevet betod alt for mig! Jeg har ogsaa faaet skrevet et brev til ham og et til min familie. Min gode koreanske veninde har vaeret saa sod at oversaette dem for mig. Jeg glaeder mig til den dag, hvor jeg selv er i stand til at kunne skrive paa koreansk og fortaelle dem om alle mine folelser og tanker som jeg har baaret rundt paa i 22 aar.

Det jeg frygtede allermest, nemlig min sidste uge i Korea, er kommet. Det er en underlig folelse at vide at jeg paa sondag sidder paa en flyver paa vej hjem til Danmark. De to en halv maaneder jeg har vaeret her er gaaet rigtig staerkt. Det er ikke til at forstaa. Mit halve aar hvor jeg skulle ud at rejse og opleve verden er ved at tage sin ende – Utroligt! 2009 er et aar som er flojet afsted, men  det har vaeret det bedste aar i mit liv!

For at opsummere hele min tur, saa har det vaeret et stort og uforglemmeligt eventyr. Storre end jeg havde nogensinde troet at det ville blive.

Jeg ankom til Korea uden nogle forventninger, blot et onske og et maal: At finde min koreanske familie. Dette gik i opfyldelse og endda i starten af mit ophold, som har betydet at jeg har haft masser af tid til at tilbringe med min familie og laere dem bedre at kende.

Derudover har jeg modt en masse dejlige mennesker, som har inspireret mig meget og vaeret  rigtig hjaelpsomme. Jeg har virkelig faaet venner for livet. For forste gang har jeg folt at jeg kunne tale med nogle som kunne saette sig 100% ind i min situation – Vi er i samme baad! Det har jeg laengtes efter. Jeg har hort mange historier, og det har vaeret spaendende og inspirerende at hore hvad andre har oplevet. Jeg har ogsaa laert en masse om Korea og jeg har faaet et stort indblik i den koreanske kultur. Det er et fascinerende land. Det er dog ikke alt jeg kan lide ved kulturen, men alligevel elsker jeg den.

Selv om jeg har haft mine perioder i Korea hvor jeg har folt mig rigtig svag, magteslos og deprimeret foler jeg mig alligevel staerkere end aldrig for. De svaere tider har styrket mig og har laert mig meget om mig selv.

Ved at have vaeret paa denne store rejse foler jeg, at jeg har fundet mig selv. Det er fantastisk! Jeg har fundet ro i sjaelen, og det er en folelse jeg aldrig for har kunne maerke. Jeg har fundet det jeg altid har laengtes efter, nemlig min identitet.  Jeg kan nu faa lukket et kapitel i mit liv, og starte et nyt, og det glaeder jeg mig over og det giver mig styrke.

Min koreanske familie og Korea har givet mig en form for ny energi og jeg er klar til at vende tilbage til Danmark som en ny person og med fornyet energi.

Jeg foler mig heldig over at have to familier, som jeg ved elsker mig. Det er noget ganske saerligt, og som ikke mange kan saette sig ind i. Jeg foler mig paa ingen maade splittet mellem to lande, tvaertimod. Jeg er glad for at kunne fole mig hjemme i to lande, som er saa forskellige paa alle omraader. Det er fedt!

Jeg vil savne atmosfaeren og dynamikken i Seoul, alle de corny K-Pop hits, den smukke natur, kulturen og late night shopping. Jeg maa vinke farvel til alle de mange og billige beauty sessions man kan faa foretaget her, men heldigvis kun for en kort periode. Jeg vender snart tilbage!

For mig har det betydet alt at jeg har haft den  opbakning og stotte jeg har haft brug for hjemmefra. Uden jeres stotte var jeg aldrig kommet igennem dette eventyr. Tak til jer alle!

Tak fordi I har fulgt mig paa min rejse! Det har vaeret godt for mig at kunne faa skrevet om mine oplevelser, og det har hjulpet mig meget til at saette ord paa mange af mine folelser og tanker jeg har gaaet rundt med under min tur.

Selv om jeg godt kunne taenke mig at blive i Korea ser jeg det som en nodvendighed at komme tilbage til Danmark. Jeg tror at det bliver godt og sundt for mig at komme tilbage, og faa sat alt i perspektiv. Jeg har oplevet enormt meget paa kort tid, og det tager nok noget tid for det rigtig gaar op for mig hvad jeg har vaeret igennem, men det er vel forstaaeligt.

Jeg vender tilbage til Danmark en masse oplevelser og erfaringer rigere, og som en fornyet person.

Vi ses hjemme i Danmark!

De allerbedste hilsner,

Aviaq

Weekend tur til Daegu City.

Jeg er blevet endnu en oplevelse rigere, da turen i sidste uge gik til Nanta teateret for at se  “Cookin’ Nanta”, som er et non-verbal  performance show. Det var lige mig, og det var et fantastisk show! Hvis nogle af jer engang skulle laegge vejen forbi Korea, kan dette show VARMT anbefales! “Cookin’ Nanta” har vaeret saa populaert at det ogsaa er blevet vist i andre lande, blandt andet paa Broadway i NewYork og andre lande i Asien.

Vi sad paa forreste raekke og det var en fed oplevelse.  Hele showet blev endnu bedre da min ven blev hevet op paa scenen for at deltage i showet

Far og mor: Naar I kommer og besoger mig naeste aar, saa SKAL vi altsaa ind og se det. Det staar paa top 5 listen over ting vi skal se.

Til jer som er nysgerrige, kan tage et smugkig her: http://www.youtube.com/watch?v=0XQ-hFrhE_Q&feature=related

Weekenden tilbragte jeg i selskab med min bror og min soster Sun Hee. Fredag modtes jeg med min bror i Seongnam paa min mors restaurant. Her fik vi serveret en laekker frokost for der var afgang til Daegu, som ligger i den sydostlige del af Korea og som er den fjerde storste by i landet,  for at besoge min soster.

 

Min sosters hund, Doggy.

Busturen varede 3,5 timer – Mit gode sovehjerte kom mig tilgode og jeg sov HELE vejen dertil. Jeg blev vaekket af min bror da vi ankom til Daegu bus terminal. Her ventede vores soster os, og vi korte til hendes hus.

 

Den aften tog  vi ud for at spise paa en fiskerestaurant. Senere gik turen til en bar og for vi tog hjem skulle vi selvfolgelig forbi en kylling restaurant – Min familie er helt vilde med kylling!

Min soster har den sodste, lille hund gravhund ved navn Doggy. Den var ikke saa glad for mig i starten, men efter at have fodret den med nogle polser blev vi gode venner.

Sandfigurer paa Haeundae strand.

Lordag tog vi til Busan- Forst saa vi Haeundae strand. Smuk smuk smuk! Det var en  solrig dag og det gjorde oplevelsen endnu bedre. Vi saa blandt andet en mand som lavede sandfigurer – Det var imponerende.

Bagefter tog vi hen for at se det beromte fiskemarked. Jeg har aldrig set saa meget seafood i mit liv! Du kunne kobe alt fra osters, fisk, blaeksprutter, muslinger, rejer – Alt hvad hjertet begaerer!

Vi udvalgte nogle fisk og blaeksprutter for derefter at faa det serveret helt friskt paa en restaurant i fiskemarked centeret. Mine soskende havde udvalgt nogle blaeksprutter som vi havde med op i en pose. Vi gav dem til kokken, som straks begyndte at hakke de stakkels blaeksprutter i mindre dele. Det fik vi saa serveret og det var stadigvaek levende!!! Her sad jeg saa og stirrede paa blaeksprutte delene som snoede sig paa tallerknen. Ville de have mig til at spise det? Som I ved er jeg paa ingen maade kraesen naar det angaar mad, men det der kunne jeg bare ikke faa mig selv til at spise. Tanken om hvordan det ville foles at have saadan et stykke i min mund slog mig helt ud. Mine soskende grinte bare ad mig, og smaeskede det i sig som var det slik! Jeg sad bare og saa til. Tilsyneladende elsker hele min familie denne ret, saa maaske jeg skulle prove det en dag. Det kan jo vaere at jeg laerer at holde af det.

Det beromte fiskemarked i Busan.

Efterfolgende fik vi serveret helt frisk fisk, sashimi, ogsaa var jeg godt tilfreds! Jeg havde ellers lige troet at jeg ikke skulle blive maet den dag, og for at det ikke skal vaere logn fik vi ogsaa serveret fiske suppe. Et overdaadigt maaltid, men saadan er det altid naar du er sammen med koreanere. Forvent ALTID at der kommer mere paa bordet – Det er vist det bedste raad jeg kan give

Sondag tog min bror og jeg afsked med min soster og hendes kaereste. Mine planer om at bo hos min familie et par dage blev desvaerre aendre, da jeg lordig modtog en uventet email fra Arirang TV angaaende det oversaetter job jeg havde lavet for dem. De havde noget der skulle redigeres og de ville have det sondag aften. Vore veje skiltes ved metro stationen og jeg tog tilbage til Seoul for at arbejde.

Sashimi og levende blaeksprutte - ARGH!

Det var ellers en vidunderlig weekend og hele weekenden blev endnu bedre da min soster kunne fortaelle mig to gode og dejlige nyheder:

1) Hun kommer til Seongnam paa naeste fredag for at kunne tage med mine foraeldre og jeg i lufthavnen for at tage afsked med mig. At kunne se min soster igen for jeg rejser, betyder alt for mig!

2) Hun kunne ogsaa meddele mig at hun muligvis skal giftes naeste aar, saa maaske jeg allerede naeste aar faar lov til at opleve et traditionelt Koreansk bryllup – Det vil jeg se frem til!

Christmas Parade.

Mandag og tirsdag tilbragte jeg i selskab med min bror. Vi tog til Everland, som er en kaempe forlystelsespark , en af de fire storste i verden (1,200,000yd^2,)!!!

Vi provede et par forlystelser og fik samtidig ogsaa oplevet den store “Christmas Parade”. Det var noget et hvert barn ville have jublet over. Man maa sige at de virkelig gaar op i jul her.

Jeg kom tilbage til KoRoot igaar, da jeg havde en frokostaftale med min plejemor. Jeg stod tidligt op for at tage tilbage til Seoul og i metroen modtog jeg et opkald fra Holt om, at min plejemor desvaerre ikke kunne mode mig, da en af hendes familie medlemmer er meget syg. Jeg blev selvfolgelig aergelig for jeg havde set frem til at se hende igen og vise hende billeder af min koreanske familie. Det er der ikke noget at gore ved, istedet haaber jeg at jeg kan se hende i naeste uge for jeg rejser.

Jeg regner med at tage tilbage til Seongnam fredag og vaere der indtil lordag, hvor min bror tager tilbage til haeren.

Sun Im, Woan Suk og Han Sook

Mine weekendplaner er at tage vaek for at opleve mere af Korea, men samtidig ogsaa for at flygte fra Thanksgiving middagen der finder sted paa KoRoot paa lordag. Efter alle de mennesker der dukkede op til Chuseok, tror jeg helst at jeg vil blive vaek – Maa undvaere den laekre mad denne gang!

Jeg er langt om laenge kommet ud af min deprimerende periode. Jeg er saa smaat begyndt at glaede mig til at skulle hjem igen, da jeg kan se enden paa mit ophold. I stedet for at spilde min tid med at vaere deprimeret, prover jeg saa vidt muligt at opleve en masse ting i selskab med familie og venner for jeg skal hjem.

Jeg kommer uden tvivl til at savne Korea ekstremt meget!!! Det skaerer i mit hjerte hver gang jeg taenker paa at skulle hjem, men samtidig ved jeg at det ikke varer laenge for jeg vender tilbage og det hjaelper mig til at se lysere paa hele situationen!

Paa denne rejse har jeg virkelig laert mig selv meget bedre at kende, og har laert at acceptere mig udseende og den person jeg er. Jeg har fundet min familie, som har vaeret mit onske siden jeg var helt lille. Jeg har oplevet mit land, dets kultur og traditioner og har laert en masse ny mennesker at kende og faaet venner for livet – Alt dette kan jeg tage med mig hjem til Danmark, og det er en ubeskrivelig folelse at jeg har haft muligheden for at opleve saa mange ting paa saa kort tid!

Da jeg kun har 10 dage tilbage i Korea prover jeg at time og tilrettelaegge alt. Der er en masse mennesker jeg gerne vil naa at sige farvel, og derfor har jeg et temmelig stramt program for naeste uge. Puhhaaa… Tiden kommer til at flyve og snart er jeg tilbage i lille Danmark.

Jeg glaeder mig til at se jer igen, og jeg haaber at I alle har det godt!

De bedste hilsner,

Aviaq

Afsked med Jenny og nye tanker omkring fremtiden.

Hej allesammen,

Det er lang tid siden jeg har skrevet paa min blog, saa taenkte at det var paa hoje tid at updatere jer om hvad jeg foretager mig.

Den forgangne uge er gaaet ekstremt staerkt, og det er slet ikke til at fatte!

Jeg er kommet til et punkt i mit ophold, hvor jeg har vaeret rigtig deprimeret. Alle indtrykkene og folelserne omkring hele min tur er maaske for alvor ved at saette sig. Jeg sørger for at faa gaaet mig nogle lange ture for at faa bearbejdet mine mange tanker. Det maa siges at have hjulpet en del. Forhaabentlig kommer jeg snart ud af denne periode, men jeg tror at det er godt for mig,  selv om det selvfølgelig ikke er sjovt paa nuvaerende tidspunkt. I stede prover jeg at se det som en nodvendig fase af den process samt udvikling jeg er ved at undergaa. Jeg har trods alt oplevet meget paa ganske kort tid, og der er vel ikke noget at sige til at jeg reagerer som jeg gor.

En dag jeg laenge har gruet for blev til virkelighed i tirsdags. Dagen hvor Jenny og jeg skulle tage afsked. Helt uvirkeligt var det, da jeg tidligere den dag stod med taarerne trillende ned ad kinderne og vinkede farvel til Jenny i indkorslen til KoRoot!

Vi modtes paa baggrund af vores adoption, men vi foler begge at vi har en masse andre ting tilfaelles som knytter os sammen.  

Jeg foler mig helt tom indeni, og  jeg bliver helt fortvivlet naar jeg ikke har hende ved min side til at tale om mine folelser, familie mv.

Vi er blevet introduceret til hinandens koreanske familier, vaeret i Japan, delt en masse fantastiske ting, vaeret der for hinanden i de svaere tider og sammen har vi gennemgaaet denne folelsesladet rejse. Tanken om at skulle saette en ny person ind i mit “koreanske” liv, foler jeg slet ikke at jeg har overskud til.

Hun har vaeret den vigtigste person under mit ophold.  Vi klingede godt sammen fra start, og har vaeret roomies i naesten al den tid jeg har vaeret her. Hun har faaet mig til at fole mig smuk baade indenvendigt og udvendigt, og derudover har hun hjulpet mig meget til at indse at jeg skal laere at acceptere mig selv! Hun har vaeret en kaempe stotte for mig og jeg kommer til at savne hende ubeskrivelig meget!

Hun vil altid vaere i mine tanker. Distancen mellem os er stor, men saa er det godt at skype, email og facebook er opfundet. Heldigvis ved jeg med sikkerhed at dette kun var et “paa gensyn”, og det faar mig til at se lysere paa tingene. Selv om vi kun har kendt hinanden i to maaender foler jeg at jeg ved alt om hende.  Jeg betragter hende som en af mine bedste veninder, og er glad, taknemlig og foler mig heldig over at have modt en person som Jenny!

Nok om Jenny, for jeg kunne blive ved med at fortaelle jer om hvor fantastisk hun er, men jeg skal nok skaane jer.

Imorgen tager jeg en weekendtur til Daegu, hvor min mellemste soster Sun Hee bor. Vi har ogsaa en plan om at tage til Busan (Koreas naeststorste by) paa lordag.

Min far har kontaktet haeren, og har faaet lokket en aftale i hus om at min bror kan faa lov til at faa 9 dages ferie – SAADAN! Det vil sige, at vi tager til Daegu sammen og jeg glaeder mig meget til at se ham igen. Sidste gang jeg saa ham er over tre uger siden, saa det er skont at have ham “hjemme” igen, saa vi kan faa nogle gode oplevelser sammen for jeg rejser. Jeg tror at det bliver sidste gang jeg kan se ham for jeg rejser hjem, desvaerre.

Han har fortalt mig at han studerer engelsk hver aften i haeren, KUN for min skyld saa vi kan kommunikere. Det kan tydeligt maerkes at hans engelsk er blevet forberedt paa kort tid, og det gor mig baade glad og stolt.

Hvad angaar familie, saa kan jeg fortaelle at jeg har taget en beslutning om ikke at flytte ned til min familie i Seongnam. Planen var at flytte derned onsdag efter Jenny var rejst, men jo naermere jeg kom paa datoen, jo mere deprimeret og frustreret blev jeg.

Et er at vi ikke taler samme sprog, men jeg vil ogsaa miste min “frihed”. Under mit forste besog hos min familie sagde jeg ja til at flytte ned til dem, og min far sagde at han ville vaere meget bekymret for mig, og derfor var det vigtigt at de vidste hvor jegt var og hvornaar jeg ville komme hjem. Jeg kan selvfolgelig godt forstaa ham, men naar jeg i to maaneder har boet paa et guest house, hvor jeg har kunne komme og gaa som det passer mig, ville det vaere svaert at skulle vaenne sig til.

En anden ting er, at jeg her paa KoRoot har et “vaerelse”/sovesal – Et sted hvor jeg kan opbevare mine ting. Hos min familie har jeg ikke mit eget vaerelse, og alle mine ting kan jo knap nok vaere i deres lille hjem. Jeg er ogsaa bange for at komme til at fole mig endnu mere ensom, end jeg gor nu, da alle mine venner bor i Seoul.

Mine foraeldre arbejder fra tidlig morgen til midt paa aftenen, saa dem ville jeg under alle omstaendigheder ikke se saa forfaerdelig meget til. Min yngste soster og hendes datter er selvfolgelig hjemme, men min niece befinder sig i en alder hvor hun er rigtig pilfingeret. De gange jeg har besogt dem, har hun taget alle mine ting og kastet rundt med dem. Jeg ville ikke kunne have mine ting i fred. Det er frustrerende og jeg kan maerke at jeg synes det vil blive for anstrengende i laengden.

Jeg gjorde mig en masse tanker omkring hele situation for jeg tog den svaere beslutning, som jeg foler er nodvendig. I dette tilfaelde bliver jeg nodt til at vaere egoistisk, taenke paa mine egne folelser og hvad JEG har lyst til, og ikke hvad min familie vil have mig til!

Jeg har ikke lyst til at forlade Korea med en irritation overfor min familie. Istedet vil jeg tage ned og besoge dem i et par dage ad gangen for derefter at vende tilbage til Seoul. Det har jeg vaeret rigtig glad for de gange jeg har gjort det. Det er rart at komme tilbage til KoRoot, og faa talt om mine oplevelser.

Der er alt for mange ting jeg ikke havde taget i betragtning dengang jeg sagde ja til at flytte ned til dem. Jeg er rigtig ked af at skulle skuffe min familie, men det lader til at de har det ok med min beslutning og accepterer den. Det eneste de bekymrer sig om er mig, og at jeg har det godt. Det gor mig glad og lettet, da jeg har vaeret enormt stresset over situationen!

Det er blevet HUNDEKOLDT i Korea, hvilket har resulteret i at jeg har anskaffet mig nogle grimme, MEN varme sokker! Koreanerne er helt vilde med de sokker, og jeg tror at der bliver solgt flere tusinde i disse dage. Vi har haft -5 grader nogle dage, og vinden gor det bestemt ikke bedre! Naeste maal: Kob hue og vanter!!!

Julen er over Korea, og det kan bestemt maerkes i form af alle de lysdekorationer der nu praeger bybilledet. Synes nu ellers at alle deres skilte var lysdekorationer nok i sig selv, men de vil have mere – hehe. Koreanere er vilde med julen og der er stor fokus paa gaver (selvfolgelig!). Jeg gad godt prove at opleve en koreansk jul med koreansk mad! Det kan vaere at jeg faar muligheden naeste aar.

For et par dage siden modtog jeg en kommentar paa min blog fra Carl Saxer. Han er professor paa Hanyang University her i Seoul. Han skrev at han ville fraraade mig at laese koreanske studier, og hvis jeg havde lyst kunne jeg komme forbi hans kontor og faa en snak. Det tilbud tog jeg imod,og besogte ham igaar eftermiddag.

Vi havde en god og lang snak. Han har selv laest koreanske studier, og var den forste danske studerende i Korea tilbage i 1993. Han gav mig nogle gode raad og en masse stof til eftertanke.

Nu er mine fremtidsplaner endnu aendret, da mit formaal med at laese koreanske studier var at kunne vende tilbage til Korea og faa et arbejde. For at faa et arbejde her, anbefalede Carl mig at studere noget andet, som f.eks. business, marketing, naturvidenskab mv. Hvis han kunne gaa tilbage i tiden, ville han have valgt at laese noget andet end koreanske studier.

Hvis jeg selvfolgelig stadigvaek har lyst til at laese koreanske studier, synes han at jeg skulle gore det, men hvis han var mig ville han tage en “anden vej”. Jeg havde maaske en forestilling om at jeg ville kunne laere koreansk ved at laese koranske studier, men det kunne Carl aerligt fortaelle mig at det kan man ikke! I stedet ville det vaere mere effektivt hvis jeg tog paa et sprogophold i et halvt eller helt aar her i Korea.

Jeg er maaske blevet lidt for fanget i mit eget lille koreanske univers, og jeg vil gerne hertil for at prove at arbejde, saa det var rart at faa en masse inspiration og historier fra en erfaren person som kunne bringe mig op til virkeligheds overfladen igen.

Derudover talte vi ogsaa om det koreanske samfund, forskellene fra Danmark og Korea m.m.

Et andet emne der ogsaa kom paa tale, var at folge sit hjerte. I hans unge dage havde han ogsaa fulgt det. Det er godt til tider, men nogle gange maa man ogsaa prove at taenke paa fremtiden. Han sagde, at hvis jeg virkelig har et onske om at vende tilbage til Korea for at arbejde, saa ville det bedste vaere at tage en brugbar uddannelse. Mange virksomheder forlanger ikke at du kan tale koreansk, men det er din akademiske baggrund der taeller i sidste ende. Det er vaerd at have i mente.

Jeg er blev meget inspireret af ham og er for alvor gaaet i taenkeboks.

Efter vores samtale har jeg faaet lysten tilbage til at studere. Da Korea er et enormt konkurrence praeget land ved jeg, at det kommer til at kraeve blod, sved og taarer, men jeg foler mig klar til at tage denne udfordring. Hvis jeg kunne tage min overbygning i Korea kunne det var fantastisk. Mit onske om at vende tilbage til Korea saa hurtigt som muligt braender i mig. Jeg foler mig mere motiviteret end nogensinde for – Tak til Carl!!!

Mit syn paa min fremtidsplaner har aendret sig drastisk, og nu gaar tanken atter paa hvilket studie jeg skal vaelge. Jeg skal ogsaa have taget en beslutning om, hvornaar jeg vil starte mit studie. Jeg har stadigvaek lyst til at komme tilbage til efteraaret for at laere koreansk, saa det regner jeg nok med at gore. Det er mere af hensyn til at kunne kommunikere med min familie, men det vil nok ogsaa hjaelpe mig meget til naar jeg forhaabentlig engang faar et job i Korea.

Det bedste raad jeg har taget med mig fra Carl er: “Folg dit hjerte til en vis grad, men husk at vaere realistisk!”.

De allerbedste hilsner,

fra en glad Aviaq

Tokyo!

I lordags vendte Jenny og jeg hjem fra en smut tur til Japan.

Jennys far kom og hentede os onsdag formiddag paa KoRoot. Han ankom selvfolgelig en time for tidligt, da han var spaendt paa at se os – Typisk koreanske foraeldre at komme for tidligt! Det var dejligt at han gad at kore os i lufthavnen, saa vi slap for at tage bussen derud.

Efter at have checket vores faelles kuffert ind, (ja I laeste rigtigt – faelles), som iovrigt kun vejede 11 kg (REKORD!) var der afgang fra Incheon lufthavn kl.14.30. Det var nu paa tide at sige “Anyong-hi-kyesip siyo” til Korea og “Konnichi wa” til Japan!

Vi var nu ankommet hoflighedens land, og ogsaa hvor sikkerhed og kontrol hersker. I immigration customs skulle vi have taget baade fingerprints og billede.

Til min store overraskelse rullede vores bagage allerede paa bagagebaandet, da vi var kommet igennem immigration customs. Den korte ventetid oplevede jeg ogsaa, da jeg i sin tid ankom til Seoul. Det fik mig straks til at spekulere paa, hvordan det altid kan tage en krig at faa sin bagage i Kastrup lufthavn? Hvor svaert kan det vaere?!

Derudover var bagagebaandet omringet af seks maend vis opgave bestod i at vende bagagen, saa kufferterne var let tilgaengelige for de ventende passagere – Underligt job, men det gjorde det behageligt for os passagere.

Naeste skridt var at kobe billetter til Narita Express, som er toget der skulle kore os til Shinjuku, omraadet vi skulle bo i. Den venlige billet dame maatte anvende lommeregneren hele to gange for at finde frem til det korrekte belob af byttepenge af begge vores billetter – Det sjove var bare at billetterne kostede nojagtigt det samme! Vi gik fnisende derfra, og hoppede paa Narita Express ind mod indre by.

Efter en halvanden times togtur, ankom vi midt paa aftenen traette, udmattede og meget sultne til vores hotel “Shinjuku N.U.T.S Hotel”.

Vi smed taskerne og skyndte os ud for at faa lidt at spise. Forste maaltid i Japan stod selvfolgelig paa sushi, og for vegetaren Jennys vedkommende tempura grontsager og nudler. Det var praecies som jeg forventede: Friskt og meget meget laekkert! Lad mig sige det saadan, min mave var godt tilfreds! Efterfolgende gik turen til naermeste kiosk, hvor vi kobte chips og andre laekkerier for derefter at vende tilbage til vores hotelvaerelse, og slange os paa hver vores seng  og se amerikanske krimi serier.

Til vores store skuffelse fandt vi ud af, at vi ikke havde faaet de billetter vi troede vi havde bestilt. Dette betod at vi kun havde to hele dage i Tokyo. Lidt aergeligt, men det skulle ikke odelaegge vores tur. Vi blev i stedet enige om at staa tidligt op hver dag, og faa mest ud af dagene.

Torsdag morgen da vaekkeuret ringede, tog vi straks ud for at udforske byen.

Forste besog gik til Shinjuku Gyoen National Garden – En stor park som for i tiden var opholdsted for Naito family i Edo perioden.

Nogle af traernes blade havde skiftet til efteraarsfarverne rod, gul og orange – Det var smukt! Efter en god spadsertur i parken, besluttede vi os for tage videre for at se “Imperial Palace”.

Paa Shinjuku station stod vi og kiggede paa metrokortet, som var stort og meget forvirrende! Det hele stod selvfolgelig paa japansk. Vi kunne ikke engang finde ud af hvordan deres billetmaskiner virkede. Da ingen af os taler sproget var der ikke andet for end at sporge. Vi stoppede en tilfaeldig forbipasserende, som med sit gebrokne engelsk provede at guide os hen til stationen. Efter hans forklaring, lignede vi stadigvaek to store sporgsmaalstegn, og derfor besluttede den venlige mand sig for at eskortere os dertil. Under togturen kiggede vi paa vores metrokort, og kunne simpelthen ikke forstaa hvordan vi kom fra Shinjuku til vores planlagte destination. Vi var overbeviste om at der var en usynlig toglinje! Uden den venlige mands hjaelp var vi nok aldrig kommet dertil – Arigato! (=tak paa japansk)

Om aftenen gik vi rundt i Shibuya omraadet, hvor Shibuya st. er en af de travelste i Tokyo. Selve omraadet er velegnet til unge med de store shopping centre,  diverse butikker og efter sigende skulle omraadet have et godt natteliv. Stedet var propfyldt med mennesker, det var svaert at komme rundt uden at stode ind i folk.

De japanske lyskryds er ret vilde. Du kan nemlig krydse fra stort set alle vinkler, saa naar det bliver gront, er det fantastisk syn at se den store folkemaengde der krydser gaden.

Vi besluttede os for at faa en klipning i en japansk frisor salon, da vi har hort at japanere bare kan det med at klippe haar. Jeg fik tyndet gevaldigt ud i min manke, saa nu foler jeg at jeg naesten ikke har noget haar, men det ser godt ud. Vi var godt tilfredse med resultaterne.

Til aftensmad fik jeg sashimi og det var virkelig laekkert! Endnu engang var jeg i mad himlen. Vi tog tidligt hjem og tilbragte endnu en aften i vores senge i selskab med daarlige krimi serier.

Naeste dag stod vi endnu tidligere op end den forrige dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi var ved godt mod, da vi troede at vi endelig havde faaet fat paa, hvordan vi kom rundt med den japanske metro, men det var desvaerre ikke tilfaeldet. Atter stod vi paa en stor plads midt i en metro station og gloede, mens vi hverken vidste om vi skulle gaa til hojre eller venstre. Endelig kom vi med den rigtige metro, og naaede til Yoyogi st.

Vores plan var at tage til Yoyogi park, men vi endte istedet i Meiji Park, hvor der tilfaeldigvis var et tempel vi kunne se.  Jeg godt kunne lide stedet, som havde en vis ro over sig. Det bedste af det hele, var at man kunne skrive en bøn ned paa smaa traeplader og haenge dem op paa et trae. Jeg synes det var enormt smukt!

Vi ankom til Yoyogi park, parken som er kendt for at vaere en af de storste i Tokyo samt de unge som klaeder sig ud i de underligste outfits. Desvaerre kom vi vist paa et uheldigt tidspunkt paa dagen, der var nemlig ikke rigtig nogle unge i vilde outfits – Ov! Jeg tror at de kommer om eftermiddagen/aftenen. Vi saa et par stykker, men de laa og sov.

Vi tog videre og meningen var at gaa hen til Yoyogi st., som var stationen vi var kommet fra, saa vi slap for at skifte metro. Paa vejen stodte vi paa et omraade med masser af smaa butikker. Her maatte vi selvfolgelig gore et kort ophold, og vi fik shoppet lidt. Tojet i Japan er baade af bedre kvalitet, storre udvalg, paenere, men ogsaa en anelse dyrere end i Korea – Men det er det vaerd!

Vi ankom til Roppongi Hills, som var spaekket med alle taenkelige maerkevarer butikker, Louis Vuitton, Prada ect. Det var et flot og paent omraade, men ikke lige vores kop te saa vi tog videre.

Naeste sevaerdighed paa listen var Tokyo Tower. Vi kom ud af metroen, og  foran os stod der et 333 m. hojt GRIMT Eiffeltaarns lignende taarn! Vi kunne ikke tro vores egne ojne og var ret skuffede, hvilket resulterede i et kaempe grineflip. Vi valgte ikke at tage op i observatoriumet, da vi synes det ville vaere spild af penge. Vi gik derfra meget skuffede!

Asakura er et omraade som har vedligeholdt noget af det gamle Tokyo. Hovedsevaerdigheden i dette omraade er Sensoji templet, men desvaerre var templet lukket da vi ankom sent paa eftermiddagen. Istedet gik vi i Nakamise Shopping Street, som er fyldt med smaa butikker med diverse souvenirs, japansk slik mv. og fik kobt lidt til vores koreanske familier.

Hojdepunktet paa dagen var nu lige rundt om hjornet – Aftensmaden! Vores sidste aften i Japan skulle vaere et gilde, og vi tog paa sushi restaurant. Her fik jeg muligheden for at prove sushi on trail, hvor maden korer rundt paa et baand. Det var en sjov oplevelse! Vi blev budt velkommen af de to kokke, som begge var iklaedt hvid uniform samt bandana – Enormt venlige, sode og sjove! Her fik vi et skont maaltid, og jeg fik smagt hval sushi. Det smagte lige som hvalspaek, og det var virkelig godt!

Da de japanske stikkontaker ikke er de samme som i Korea, og derfor kunne vi ikke lade vores mobiltelefoner op, som selvfolgelig heller ikke fungerede. Jennys telefon havde stadigvaek en smule batteri tilbage, men vi var bange for at den ville lobe tor midt om natten.  For at sikre os at vi kom op i rette tid for at naa vores fly, bestilte vi et wake up call fra receptionen til lordag morgen.

Wake up callet modtog vi aldrig, heldigvis blev vi vaekket af Jennys mobil vaekkeur, men som dode efter at have ringet. Vi pakkede de sidste ting, og gik en smule bitre ned i receptionen for at klage. Vi kunne jo faktisk have misset vores fly paa grund af det manglende wake up call. Kvinden i receptionen havde morgenhaar og saa lettere forvirret ud, da vi konfronterede hende. Hun var tydeligvis selv lige staaet op. Hun havde ikke noget at sige til situationen. Vi gav hende noglen og gik hen for at tage metroen. Det var lykkens dag, vi kom til Tokyo station naesten uden problemer. Vi var meget stolte, bare aergeligt at det nu var paa tide at tage afsked med Tokyo!

I Narita lufthavn fik vi japansk morgenmad, nudel- og miso suppe, ris, tempura reje og grontsager.

Under vores tur havde vi haabet paa at finde masker, som mange baerer baade i Korea og i Japan, for ikke at smitte hinanden. Jenny var specielt meget skuffet over, at vi ikke kunne finde nogle sode nogle med “Hello Kitty” paa. Men nu tilsmilede lykken os, og vi fandt nogle masker i en drugstore i lufthavnen, dem nuppede vi og provede med det samme. Det er nok forste og sidste gang vi baerer saadan en maske, men det var sjovt.

Da vi landede i Seoul ramte en form for “hjem folelse”  mig, og jeg var glad for at vaere “hjemme” igen til vante rammer. Tilbage til en by jeg kender godt, til et “vant” sprog, selv om jeg ikke taler eller laeser det, men visse ord genkender jeg dog.

Vores forste oplevelse i Korea efter vores hjemkomst var, at vi blev raabt af af en sur taxa chauffor og en masse koreanere som hoster, hakker og snotter paa gaden – Saa vidste vi med sikkerhed, at vi var tilbage i Korea! Welcome back!

Under vores korte ophold i Japan fik jeg dannet mig nogle indtryk af landet. Japan er mere vestligt sammenlignet med Korea.

Folk har deres manerer i orden og er naesten saa hoflige, at det naesten er uhyggeligt! Vi kom fra Korea, hvor folk skubber dig vaek hvis de vil forbi dig eller raaber hojere og mere aggressivt hvis du ikke forstaar hvad de siger. Koreanere er ogsaa et meget utaalmodigt folkefaerd – Du kan se hvordan de staar og tripper foran metrodoren, og for du naar at traede et skridt ud af doren, vaelter det ind med utaalmodige koreanere. Har bare laert at leve med det, orker ikke at hidse mig op over det mere. Spild af energi – Saadan er det bare her i Korea!

I Japan er det dog helt anderledes. Her staar folk paent linet op i to koer, en paa hver sin side af doren, og venter paent paa at alle er steget af  toget, for de selv traeder ind. De bukker ogsaa meget mere og er enormt hjaelpsomme. Deres engelsk er ogsaa bedre – I Korea hvis du stiller et sporgsmaal paa engelsk gaar de fleste uden om dig i en stor bue, ogsaa selv om de kan tale en lille smule engelsk, men de er meget generte.

En ting baade Jenny og jeg satte stor pris paa var, at vi naesten ikke horte nogle snotte eller hakke eller spytte paa gaderne i Japan. Det er de eksperter til i Korea. Ikke noget med at smide cigaretskoder paa gaden, men at snotte paa gaden maa man tilgengaeld gerne – Foj for den!

Desuden saa er de japanske kvinder fantastisk smukke!!! Jeg var meget overvaeldet, efter min mening er de smukkere end koreanere. De har nogle helt andre ansigtstraek, er velklaedte og kan bare det med at laegge make up og saette haar.  Som jeg tidligere har fortalt, er kvinderne i Korea helt besatte af at sidde  med deres spejle og smukkesere sig i metroen. Jenny og jeg stodte paa et sjovt skilt i Japan. Et skilt med et forbud mod at laegge make up i metroen, og beskeden lod klart at det skulle gores derhjemme! Japanske kvinder maa vaere i himlen, naar de kommer til Korea og kan laegge make up i metroen  

Maendene i Japan er meget velklaedte – De render ikke rundt i skinnende jakkesaet, som mange af de koreanske maend gor.

Alt i alt var det en god tur til Tokyo. Den kunne have vaeret bedre hvis vi havde haft flere dage at lobe paa. Der er intet andet for end at tage tilbage….. naeste aar Har allerede planer om at tage tilbage med nogle venner sommeren 2010.

De bedste hilsner,

혼 숙

Networking og faa dage til Tokyo.

Annyong!

En lille opdatering fra Korea.

Der er sket lidt siden mit sidste indlaeg.

Jeg har de sidste to dage vaeret travlt beskaeftiget, da jeg har faaet et oversaetter job for en den koreanske TV station, Arirang. I sidste uge blev jeg kontaktet af en af de frivillige som arbejder paa KoRoot. Hun ville hore om jeg var interesseret i et oversaetter job. Opgaven bestod i, at oversaette fra dansk til engelsk. Dette kunne jeg ikke sige nej, da jeg saa det som en mulighed for at faa lidt udfordring i hverdagen, og samtidig at faa tjent lommepenge til Tokyo turen.

For to dage siden kontaktede TV stationen mig, og de sendte mig dokumentaren jeg skulle oversaette. Sjovt nok handler den om klimaforandringerne i Gronland. Til tider har det vaeret svaert, da nogle af de personer de har interviewet har en kraftig gronlandsk accent.

Jeg har naesten faerdiggjort mit arbejde, og det har vaeret sjovt at prove at vaere oversaetter. Det var samtidig dejligt at se billeder fra Gronland – Det fik mig til at taenke paa mit ophold jeg havde deroppe sidste aar.

Min kalender har vaeret fuldt booket de sidste dage, og jeg har vaeret ude at networke lidt. Min gode ven Benjamin, som ogsaa er adopteret, har introduceret mig til hans chef. Han arbejder i en koreansk virksomhed. Han har vaeret enormt hjaelpsom, og har masser af kontakter her i Korea.  Saa jeg har vaeret ude og networke lidt paa det sidste

Det kan tydeligt maerkes at sommer saesonen er ovre. Det er paa en dag blevet ekstremt koldt i Korea. Rigtig efteraarskoldt, ogsaa selv som solen skinner.  Traernes blade har skiftet farve, fra gron til de smukkeste efteraarsfarver: rod, orange og gul! Det er helt fantastisk smukt! Igaar  havde vist en nattetemperatur paa omkring -2 igaar aftes. Brrrr…. Det var koldt, saa nu maa jeg vist til at gore alvor ud af mit udkig efter vinterjakke, stovler, hue, halstorklaede samt handsker!

Imorgen har jeg en aftale med min far, som vil komme hertil for at spise aftensmad med mig. Jeg tror maaske at han har lumske bagtanker om, at give mig penge til min tur til Japan – Det kunne ligne ham! Det bliver kun min far og jeg, og jeg glaeder mig til at se ham igen!

Nu er der kun to dage tilbage til Tokyo turen, og jeg glaeder mig som et lille barn. Jenny er blevet genforenet med sin koreanske far, som vil kore os ud i lufthavnen samt hente os igen.

Naeste blog bliver naar jeg kommer hjem fra Tokyo, dvs. i lobet af weekenden.

Haaber at I alle faar en god uge.

De kaerligste hilsner,

Aviaq

Andet familie-besog og nye fremtidsplaner…

Kaere allesammen,

Det er vist paa tide med en opdatering fra Osten, hvor solen stadigvaek skinner

Min dejlige familie paa restaurant.

For et par dage siden besluttede jeg mig for, at aflaegge min familie i Seongnam et besog.

Tirsdag morgen hentede min far mig. Han havde taget et par timer fri fra arbejdet, og havde endda taget metroen hele vejen (det tager ca. en til halvanden time).

Det er en ting jeg lige skal vaenne mig til er, at koreanske foraeldre er enormt overbeskyttende. Jeg tror ikke helt de ved hvor mange gange jeg har taget metroen, og hvor meget jeg har vaeret ude at rejse paa egen haand – Men det var nu meget sodt! Han ville bare sikre sig, at jeg kom sikkert dertil.

Det forste sporgsmaal han slyngede ud, var om jeg havde spist mine “ris”, og da mit svar var nej, blev jeg straks slaebt ind paa den forste restaurant. Her bestilte han kimchi/tofu suppe og ris til mig. Her maatte jeg sidde og spise, mens min far observerede mig. Bagefter gik turen til Seongnam.

Forst tog vi hen og hilste paa min mor paa hendes restaurant. Desvaerre havde min mor rigtig travlt med at tilberede mad til de kommende frokostgaester.  Min far og jeg gik en tur gennem gaden, hvor  han hilste paa samtlige personer vi passerede. De gloede samtidig med at de nikkede og smilte til mig.

Jeg har faaet mig en lille forkolelse, og det gjorde min far nervos! Vi tog ned paa et apotek, hvor jeg her blev beordret til at fortaelle manden bag disken hvad jeg fejlede. Fortalte ham bare kort og enkelt, at jeg havde en forkolelse, hvorefter han hiver en aeske med piller frem til mig. To piller dagligt i tre dage!!! Helt aerligt, piller for en solle forkolelse???? Det er altsaa underligt, og koreanere tager piller for de underligste ting. Det er noget fjollet noget.

Raw minced beef.

Vi tog derefter hjem, hvor min yngste soster og hendes lille datter ventede mig. Det meste af dagen tilbragte vi i huset, mens min soster ordnemde nogle huslige goremaal saa jeg TV med min niece.

Om eftermiddagen tog vi hen paa en BBQ restaurant, hvor min aeldste niece ogsaa gjorde os med selskab.

Hvornaar laerer jeg, at jeg IKKE skal spise mig maet paa forste restaurant?!?

Mine soster havde nemlig planer om, at vi skulle ud og spise “raw minced beef” (lige som tatar). Senere paa aftenen kom min aeldste soster, hendes mand og min anden niece. Jeg troede endelig at vores aedegilde havde faaet en ende efter denne restaurant, men mine soskende havde lumske planer. De overtalte mig til at tage paa en kyllinge restaurant, da det eftersigende skulle vaere fantastisk laekkert. Jeg overgav mig. (ogsaa selv om jeg egentlig var stopmaet. Maa dog aerligt indromme at jeg er lidt af en svaekling naar det kommer til mad. Jeg er ret let at overtale. Det tror jeg vist allerede at mine soskende har fundet ud af).

Op til flere gange troede jeg at skulle eksplodere eftersom min mavesaek var blevet femdobblet efter alt det mad!

Tre restaurant-besog, et par ol og soju flasker senere gik turen hjem endelig hjem! Jeg var glad ved tanken om, at jeg bare skulle hjem og sove. Endnu engang var min soster lusket, og sneg sig ind i en FamilyMart, hvor hun kobte ol og torret blaeksprutte! Da vi kom hjem ventede vores foraeldre oppe paa os. Min mor gik straks i gang med at skaere frugt ud til os, mens min soster tilberedte den torrede blaeksprutte. Det skal tilsyneladende lige vendes engang paa kogepladen, saa det bliver sprodt, og at den grimme lugt bliver 10 gange saa grum!

Jeg provede at smage det, men kan virkelig ikke lide det – Min familie eeeelsker det! Det er sjovt at se hvordan de torrede blaeksprutte-boder bare er som slikboder for koreanerne. De elsker det stads – Maaske jeg en dag laerer at holde af det

Torret blaeksprutte - AAARRRRH!

Jeg fik aeren af at sove ved siden af min mor paa gulvet. Har faktisk vaennet mig at sove paa et haardt gulv, det er nu meget behageligt. Det er underligt at vaere en voksen kvinde paa 22 aar, og sove ved siden af sin mor.

For jeg faldt i sovn holdt hun min haand og klappede mig blidt paa ryggen. Noget hun aldrig har haft muligheden for at gore.  Da min mor slet ikke taler engelsk, er det ogsaa en maade hvorpaa hun kan vise mig sin kaerlighed. Folte mig med et som et lille barn igen.

Jeg foler mig allerede som en del af familien. Alle mine soskende er ufattelig aabne, dejlige og de siger alle at de elsker mig! Det varmer mit hjerte rigtig meget.

Det var en skon dag jeg tilbragte med min familie, selv om det var kort visit. Mit naeste besog bliver efter min tur til Tokyo. Jeg har ogsaa lovet min soster Sun Hee, som bor i Daegu, at jeg vil aflaegge et visit for jeg rejser hjem. Det tager tre timer at komme dertil med lyn-toget. Glaeder mig til at prove at kore i saadan et. Hun har lagt de helt store planer om, at jeg skal mode hendes kaereste, venner og at vi skal ud og feste.

Nu til mine nye fremtidsplaner

Mine planer om at blive sygeplejerske eller studere kommunikation og PR, er blevet lagt lidt paa hylden.

I stedet har min interesse sporet sig hen paa koreanske studier. Jeg har researchet lidt, og fundet ud af at jeg forst kan soge ind paa studiet sommeren 2011. De optager  kun elever hvert andet aar, da interessen for studiet ikke er saa stor. I aar optog de kun 11 elever!

Dette vil i stedet give mig muligheden for at tage tilbage til Korea naeste efteraar, for at studere koreansk. Der er en lang raekke “language study programs” jeg kan deltage i. Nu er det bare om at vaelge mellem de forskellige universiteter!

Jeg kan soge om stipendier gennem organisationen G.O.A.L,  fordi jeg er adopteret – Det regner jeg bestemt med at gore.  Som jeg tidligere har naevnt, er min motivation for at laere koreansk steget kraftigt efter modet med min koranske familie. De forsoger samtidig at prove at laere engelsk, hvilket ogsaa gor mig rigtig glad. De forsoger virkelig. Selv min bror “studerer” engelsk mens han er i haeren. Han har en god ven, som kan tale lidt, og de over sig sammen.

Haabet og onsket om at modtage koreansk undervisning under dette ophold, er desvaerre ikke muligt, da det er svaert at finde en tutor. Jeg maa i stedet forsoge at tillaere mig ord og saetninger, mens jeg er her – Det er det bedste jeg kan gore! Hvis jeg er heldig kan jeg maaske finde en udvekslings studerende fra Korea, naar jeg kommer hjem til Danmark, som kan laere mig lidt. Det kunne vaere rigtig spaendende!

Imorgen har Mrs. Shin inviteret mig hen til HOLT til frokost. Jeg glaeder mig til at se hende igen, da det efterhaanden er ved at vaere et stykke tid siden jeg sidst har set hende. Jeg maa ogsaa snart se at faa taget kontakt til min plejemor. Det er ogsaa ved at vaere tre uger siden, jeg saa hende sidst.

Jeg foler at tiden er ved at lobe fra mig, og tanken om at jeg kun har lidt over en maaned tilbage i Korea gor mig deprimeret. Jeg lever det gode liv herovre, og jeg nyder det i fulde drag. Det bliver selvfolgelig ogsaa godt at komme hjem til Danmark, men jeg ved med sikkerhed at jeg kommer til at savne Korea. Jeg foler mig som en del af det her land, og jeg er blevet rigtig stolt af mit hjemland, og at vaere koreaner. Det er noget af det min rejse har givet mig med i bagagen, og det glaeder mig! Jeg ved nu hvor jeg kommer fra, og hvor jeg “staar”.  Nu er det bare at komme hjem, saette tingene i perspektiv og fordoje alle indtrykkene samt oplevelserne. Det tror jeg godt kan tage et stykke tid, og der kommer helt sikkert til at vaere en masse ups and downs. Det er stadigvaek ikke helt gaaet op for mig, at jeg har fundet min koreanske familie!!!

Den eneste bekymring som ligger og lurer i ojeblikket, er hvor meget jeg skal betale i overvaegt.  Forleden dag sendte jeg en pakke paa 13 kg. hjem til Danmark, og skal vist have sendt en til for min afgang. UPS!

Paa onsdag tager Jenny og jeg til Tokyo. Vi glaeder os, og ser frem til at opleve den japanske kultur, som vi har hort skulle vaere helt fantastisk og meget anderledes fra den koreanske.

Jeg skal nok fortaelle jer om vores tur.

Forresten saa har jeg endelig faaet anskaffet mig et par “hemmelige” sko indlaeg – Genial opfindelse! Indlaeg til at putte i stovler eller andre lukkede sko. De gor mig ca. 1,5 cm. hojere, hvis jeg kun bruger en af de tre “klodser”, som udgaar “samle saettet”. Hvis jeg foler at jeg vil vaere hojere, kan jeg altid tilsaette et eller to mere niveauer paa indlaegget.  Jeg ved godt at det lyder meget underligt, men maatte simpelthen eje saadan et par. Kan jo ikke vende hjem uden saadan et par indlaeg. SAA hvis I synes jeg er blevet hojere naeste gang I ser mig, er det altsaa bare paa grund af de “hemmelige” skoindlaeg – HAHA!

Kaerlige hilsner,

Aviaq

 

Paa familie visit i Seongnam.

Efter et par dage i familiens selskab samt en overnatning paa 5-stjernet hotel, er jeg atter vendt tilbage paa KoRoot.

Min dejlige koreanske familie.

Sondag kl.12 blev jeg hentet af min far og min onkel. Sammen hentede vi min venindes koreanske veninde, som skulle vaere tolk for mig.

Turen til Seongnam tog ca. 50 minutter og under turen kunne jeg nyde udsigten af den koloenorme by, som vi korte igennem.

Jeg ankom og blev budt varmt velkommen af min familie med en masse kaerlige kram. Jeg modte mine to andre sostre og mine to niecer paa 10 og 13 aar.  De var alle meget generte, og skyndte sig vaek da de saa mig. Min far beordrede dem til at give mig et kram.

Kort efter min ankomst var frokosten klar, som bestod af traditionel koreansk mad saa som tre forskellige slags kimchi, bolgogi (kod),  tangsuppe ris og andre laekre sager. Alt sammen lavet af min mor. Det var rigtig laekkert. Desuden havde de kobt mig en fodselsdagskage til mig – Skal lige vaenne mig til at jeg er 23 aar her i Korea, saa kagen havde selvfolgelig tallet 23 paa, jeg pustede lysene ud og det festlige maaltid kunne begynde.

Efter et par timers snakken besluttede min familie sig for at vi skulle ud at shoppe. Det blev min mor, mine to aeldste sostre og niecer. Resten blev hjemme.

Vi satte tolken af ved en station, hvilket betod at jeg nu skulle fortsaette resten af mit besog hos min familie paa egen haand. Ved hjaelp af kropssprog, mini translator og ordboger var det muligt for os at kommunikere.

Vi tog hen til et shoppingmall. Troede at meningen var, at vi alle skulle shoppe, men der maatte jeg tro om igen. Mine sostre var ivrige efter at kobe gaver til mig, og jeg fik hele tiden at vide: “Han Sook choose”. Det var meget overvaeldende, og jeg havde ikke lyst til at de skulle bruge deres penge paa mig, men vi kunne ikke tage afsted for hver af mine sostre havde kobt noget til mig.

Derefter gik turen til et supermarked, som var fyldt med alverdens ting. Det bedste var de smaa smagsprover paa tang, pandekager eller dumplings. Mmmm..

Her skulle jeg udvaelge ost, og hvad jeg ellers havde lyst til at spise. Min familie har vaeret taenkt meget paa hvad de skulle give mig at spise. Beroligede dem med at jeg ikke er saa kraesen, saa de bare skulle servere det de ville.

Vi kom hjem og min familie anrettede aftensmad og vi spiste rester fra frokosten. Efter et laekkert maaltid, en masse smasken og ca. 10 flasker soju senere, kom min bror ind med to fotoalbums. Hele familien sad sammen og kiggede paa billederne . En masse folelser vaeltede pludselig op i mig, og jeg blev en anelse vemodig. Tanken om at jeg kunne have vaeret med paa de forskellige ture de havde varet paa samt at tanken om, at jeg kunne have vokset op med mine soskende, rorte mig. Min far begyndte at graede, og det fik mine taarekanaler til at slippe et vaeld af taarer. Han blev ved med at undskylde overfor mig, og krammede mig, hvor jeg gang paa gang blev ved med at fortaelle ham, at det var okay. Min koreanske far er en meget sentimental mand i forhold til min mor, som er mere tilbageholdende.

Soskendeflokken paa Noraebang!

En god og hyggelig aften i hjemmet var slut, og besluttede vi soskende os for at tage videre. Vi sagde farvel til far (appa – far paa koreansk) og mor (umma – mor paa koreansk) , og tog ud paa en restaurant for at spise IGEN (her i Korea handler det om at spise og drikke, noget jeg virkelig godt kan identificere mig med – hehe).

Vi fik endnu et par flasker soju. Nu var tiden kommet til at feste, saa vi tog hen paa et naerliggende Noraebang (karaokested) for at synge. Vi fik vores eget rum og rummet blev fyldt med alt fra koreansk pop-hits til Titanic sangen. Mine tre niecer var ivrige efter at synge og danse. Det var saa sjovt og vi hyggede os gevaldigt.

Det havde vaeret en lang dag, som have faaet ende og det skulle blive godt med noget sovn. Havde bare glemt at jeg ikke kom hjem til en seng, men et gulv. Min mor havde redt op til mig i et af deres tre vaerelser med et taeppe og nogle puder. Sov elendigt, men tror bare det er et sporgsmaal om tilvaenning. Jeg sov i hvert fald bedre de efterfolgende dage.

Hovedet havde det ganske vist ikke saerlig godt dagen efter, og jeg folte mig stadigvaek en anelse syg af alt det soju som vi havde indtaget aftenen for, men havde lovet min bror at vi skulle til Lotte World – En kaempe forlystelsespark, som baade har indendors og udendors forlystelser. Forst aflagde vi et besog paa min mors restaurant. Hun ejer en lille resturant med plads til 8 personer. Her fik vi serveret en dejlig suppe og en masse side dishes.

Med min tvillingebror Woan Suk i Lotte World.

Den forste rutsjebanetur var ekstrem haard, og min mave vendte sig lige et par sekunder efter turen var endt. Men efter et paar minutter  var jeg klar til mere aktion og flere rutsjebaneture. Min bror og jeg provede alle rutsjebanerne, nogle meget vildere end andre – De var dog alle rigtig sjove og jeg fik skreget en hel del! Vi fik en hel dag til at gaa med at vandre rundt i denne forlystelsespark, og vi kommunikerede via min lille mini translator.

Om aftenen tog vi atter hen paa min mors restaurant for at modes med min aeldste soster, hendes mand og mine to niecer. Min far kom ogsaa derhen og havde en gave med til mig. I aesken laa der en smuk  guldkaede.  Synes det var alt for meget, og brod mig ikke om at tage imod saadan en dyr gave. En gave som betyder meget for mig.

Senere paa aftenen kom min fars venner forbi, og jeg blev overdynget med komplimenter og kys og kram. De har tilsyneladende hort meget om mig!

Den sidste dag hos min familie tilbragte jeg sammen med min bror,  yngste soster og hendes datter (min lille kaere niece). Vi tog ud og spiste og tog hen og saa et marked fyldt med dyr til salg. Blandt andet geder, gaes, hunde, haner og kyllinger. Det var forfaerdeligt at se, hvor lidt plads de havde, og det jeg kunne tydeligt se at mange af dem led. Gik derfor hurtigt videre…

Endnu engang var det blevet tid til at shoppe, og igen skulle jeg vaelge noget. Det endte med at jeg fik et par lobesko og en cardigan. Turde ikke at kigge paa noget som helst i frygt for at hun ville kobe det til mig. Det er IKKE sjovt at shoppe med min familie

Om aftenen var heldet med mig, og jeg fik lov til at betale for vores middag. Forst bestilte vi en stor portion seafood, og det var simpelthen saa staerkt at jeg naesten ikke kunne spise det. Efter middagen syntes min bror, at vi skulle have nogle ol, og hvad skal man have til naar man drikker? MAD! Saa vi bestilte kylling og honsefodder. Provede at spise en honsefod, men tog en bid og kunne ikke faa mig selv til at spise resten – Saa er det godt at min soster er helt pjattet med dem

Min morgenmad - Rugbrod, ost, ris, tangsuppe, kimchi, smaa fisk

Onsdag var dagen jeg skulle vende tilbage til Seoul. Det var den eneste dag jeg fik serveret morgenmad hos min familie. Det var min yngste soster som lavede morgenmaden, da min mor og far for laengst var taget paa arbejde.

Jeg havde taget mit rugbrod og min mellemlagret ost med ned til dem, som min ven Carsten havde vaeret saa sod at tage med fra Danmark. Hele familien synes at det var noget underligt noget, og synes at osten lugtede forfaerdeligt! Jeg spiste den med glaede og fik samtidig serveret tangsuppe, ris, kimchi og smaa fisk til morgenmad. Det var meget specielt, men maatte jo prove det.

Jeg tog afsked med min soster og min lille niece. Min yngste soster er “housewife”, og sorger for alle indkob, vasketojet, rengoringen, opvasken og pasning af sin egen datter i mine foraeldres hjem. Det maa vaere haardt, men hun er sgu sej.

Min sode tvillingebror i sit militaertoj

Min far var bekymret for hvordan jeg dog skulle komme hjem (koreanske foraeldre bekymrer sig MEGET), og selv om jeg op til flere gange havde fortalt ham at det ikke var noget problem for mig at tage metroen hjem, tog min bror og jeg en taxa til KoRoot. Han satte mig af i sit militaertoj og tog videre hen til sin kaserne.

Jeg var udmattet da jeg kom, men det var dejligt at komme tilbage, isaer at se Jenny igen.

Jeg skyndte mig at pakke ud, og pakke en ny taske, for nu gik turen til COEX Intercontinential Hotel – Et 5-stjernet hotel, hvor Jenny og jeg skulle overnatte en nat. Min ven Carsten bor paa hotellet, men var paa buisness tur til Singapore et par dage, og havde vaeret saa sod at sporge om jeg havde brug for et par overnatninger paa et hotel. Saadan et tilbud ville jeg ikke takke nej til. Vi checkede ind til et laekkert vaerelse med en god udsigt fra 23. etage. Baade Jenny og jeg var meget glade. Vi tog ud og spiste mexicansk mad – Nogle gange kan man godt faa brug for en pause fra koreansk mad, selv om det er enormt laekkert. En ting vi ikke havde taenkt paa er, hvor tung “western food” er i forhold til koreansk mad. Saa det endte med at ingen af os kunne spise

Girls night med ol og slik!

halvdelen af vores ret. Vi tog et kort kig i det populaere COEX mall for vi vendte hjem til hotel vaerelset med et par poser rigere samt 2,5 liter ol og slik. Nu var det tid til at guffe og hygge med daarligt koreansk TV og neglelak session.

Den fantastiske seng - Maa bare eje saadan en kaempe seng!

Sengen vi sov i, var saa stor at vi kunne have ligget 4 personer i den. Den var vidunderlig, og har ikke sovet saa godt i meget meget lang tid. Veludhvilede og glade startede vi dagen med en kop te og kaffe fra Starbucks (selvfolgelig), og herefter startede vi vores helt store shop-amok dag. Da vi checkede ud fra hotellet, skulle Jenny og jeg hver vores vej. Jeg slaebte og slaebte, og ramte uheldigvis myldretiden i metroen. Folk gloede paa alle mine poser, som jeg ellers havde pakket fint ned i hinanden. Selv de aeldre mennesker vigede deres plads til mig paa grund af alle mine poser. (I metroen er der saeder som er forbeholdt saerligt til aeldre (50+), gravide eller handicappede).

Det er nu to dage siden jeg kom hjem fra Seongnam, og maa indromme at jeg har savnet min familie. De har ogsaa haft ringet og mine soskende har skrevet til mig, og spurgt hvornaar jeg kommer tilbage. Regner staerkt med at flytte ned til dem, naar Jenny rejser hjem til Canada den 18. november.

Shop-amok dag!

Derudover skal jeg paa familietur til Busan den 20. november. Det glaeder jeg mig til. Her skal jeg mode min mormor, som bor et par timers korsel fra Seoul. Det skal nok blive rigtig hyggeligt og spaendende.

Alt i alt har det vaeret en rigtig god oplevelse at bo hos min familie. De er alle saa vidunderlige og saa aabne! Det gik overraskende godt med kommunikationen, og det var rart at faa den intimitet det giver ikke at have en tolk paa hele tiden. Det gjorde hele meget mere privat og jeg laerte min familie at kende paa en helt anden maade. Jeg ser frem til alle de gode oplevelser vi skal have for jeg rejser hjem til Danmark, og til at laere dem meget bedre at kende. Min motivation for at laere koreansk er steget gevaldigt, desvaerre har jeg ikke hort noget fra organistationen G.O.A.L, som ville hjaelpe mig med at finde en tutor. Staar nok stadigvaek paa venteliste – Ov!

Tusinde tak for alle de sode hilsner I har skrevet! Det varmer meget, og det er dejligt at vide at I har lyst til at folge mig paa min rejse. Jeg glaeder mig til at se jer igen

Pas paa jer selv, og husk det varme toj – Har hort rygter om at det er blevet ekstremt koldt derhjemme.

De kaerligste hilsner,

Aviaq

… og eventyret endte lykkeligt!

Noget af min familie. Fra venstre overst: Min aeldste sosters mand, tvillingebror Wan Suk, far Jha Hyun. Fra venstre nederst: Min aeldste soster Sun Im, min niece Hyun Won og min mor Sook Ja.

Det har vaeret en meget taarevaedet og fantastisk dag!

Jeg vaagnede tidligt, men havde faaet en god nattesovn uden afbrydelser. Vaagnede og folte mig fattet og roligt. Min veninde Jenny var saa sod at vaere min stotte idag, og tog med mig paa Holt.

Vi ankom til Holt kl.10.46 – 6 minutter senere end planlagt. Jeg panikkede da Ms. Lee ringede til mig, mens jeg stod i elevatoren. Hun modte mig i gangen og fortalte at min familie allerede var ankommet: Min far, mor, aeldste soster samt min tvillingebror.

Da jeg horte at de var der, gik det op for mig hvad jeg var ved at gaa ind til. Et skridt ind ad doren foran mig ville forandre mit liv. Min rolighed vendte sig paa et split sekund til nervositet, spaending og en smule angst. Tankerne korte rundt i mit hoved, og jeg brod sammen. Jeg rystede og kunne maerke at jeg var rigtig nervos, men nu var tiden altsaa kommet.

Ms. Lee spurgte om jeg var parat – Jeg tog en dyb indaanding og doren blev aabnet!

Jeg blev modt af min mor og far, som begge kom imod mig med aabne arme. De var tydeligt meget rort, og graed begge. Min mor omfavnede mig og vi graed sammen. Efter at have omfavnet min mor et stykke tid, kom min far over for at give mig det varmeste kram.

Ud af ojenkrogen kunne jeg skimte min aeldste soster torre taarerne vaek, mens min bror sad tavs og kiggede ned i bordet. Han var tydeligvis ogsaa meget berort af situationen. Jeg gik hen til min soster og gav hende et stort kram. Min bror kaertegnede mig ved at holde min haand.

Det var enormt haardt folelsesmaessigt at se min familie, men jeg folte mig med et ekstremt lykkelig!

Min mor undskyldte, strog mit haar og omfavnede mig endnu engang. Denne gang blev hendes graad til hulk og vi sad et par minutter sammen, mens taarerne bare trillede ned af vores kinder.

Min aeldste soster Sun Im og jeg.

Desvaerre havde mine to andre sostre ikke mulighed for at vaere med til modet, da de skulle arbejde. Men min aeldste sosters mand og min yngste niece,  som er min yngste sosters datter var tilstede.

Min tvillingebrors tilstedevaerelse betod meget for mig.  Han havde fortalt historien til sin officer, som var blevet bevaeget af historien. Han havde givet ham en fridag og weekenden med, saa han kan bruge tid sammen med familien. Jeg tror at det er meget usaedvanligt at de i haeren faar lov til at faa fridage, men det glaeder mig – Saa kan jeg nemlig faa lov til at tilbringe tid med ham.

En flod af taarer senere, startede vi vores samtale.

Min familie var interesseret i at vide hvordan mit helbred havde vaeret. Da jeg begyndte at fortaelle om mit kraeft forlob, kunne jeg atter ikke holde taarerne tilbage. De blev meget kede af at hore dette, men kunne samtidig fortaelle mig, at de er en sund familie uden nogle sygdomme.

Jeg fik genfortalt min adoptionshistorie. Paa det tidspunkt min mor fodte min tvillingebror og jeg var de meget fattige, og havde ikke raad til at brodfode saa mange born. De tog derfor det svaereste valg foraeldre kan tage, nemlig beslutningen om at bortadoptere mig. De vidste dog at det var for mig eget bedste. De havde vaeret sonderknuste over at skulle give mig vaek, og isaer min mor havde graedt meget efterfolgende. Kort tid efter de havde bortadopteret mig, var de saa kede af det, at de ville prove at finde mig igen, men vidste ikke hvordan de skulle baere sig ad. Derfor ventede de paa at jeg forhaabentlig en dag ville komme til Korea for at soge efter dem.

De fortalte mig, at de hver dag har taenkt paa mig og at jeg altid har vaeret i deres tanker og hjerter. Hvert aar paa min fodselsdag har de bedt til at jeg har det godt, og har taenkt rigtig meget paa mig. Dette rorte mig enormt meget, og endnu engang fik taarerne frit lob.

Far, mor og datter

De eneste som ikke har kendt til min eksistens, har vaeret mine soskende. De har alle taget det rigtig paent, og er saa aabne og glade for at se mig. Det betyder alverden for mig, isaer fordi jeg var bange for hvordan de ville reagere efter saa kort varsel for vi skulle modes. Saa hele situationen omkring mine soskende er bare saa positivt, og det betyder meget for mig.

Min familie var meget overraskede over, hvor meget jeg ligner min mellemste soster. Vi har tilsyneladende samme haarfarve, hojde, skonhedsplet samme sted paa hagen, samme ansigt og samme smil. Jeg glaeder mig til at mode hende Hun sendte mig en sms senere, hvor hun skrev: “Han Sook. Jeg glaeder mig til at mode dig paa sondag. Far har fortalt at vi ligner hinanden rigtig meget”.

Min tvillingebror Wan Suk og mig <3

Min bror var meget glad for at se mig, og havde fortalt sin familie at jeg var meget meget smuk. Han er bare saa sod!

Vi ligner ikke hinanden. Han ligner vores far, mens jeg ligner vores mor. I kan jo selv bedomme

Jeg har faaet et rigtig godt indtryk af ham. Han er meget genert, men virker som en rigtig god og sod fyr. Han har fire maaender tilbage i militaeret og glaeder sig vist til at vaere faerdig med sin vaernepligt. Bagefter vender han tilbage til universitetet, hvor han studerer til ingenior.

Mine foraeldre inviterede mig straks til deres hjem for at bo hos dem, og ville vide hvornaar det var muligt at se mig igen – Helst saa hurtigt som muligt. Jeg har valgt at takke nej til at bo hos dem lige forlobigt, da de bor halvanden times korsel fra Seoul. Derudover er det svaert at kommunikere paa grund a sprogbarrieren.

Min far er bare saa sod, og insisterer paa at give mig et lift til lufthavnen, den dag jeg skal hjem. Han virker til at vaere en rigtig god, betaenksom og beskyttende far.

Jeg vil lige se tiden an og se hvordan vores forhold udvikler sig. Indtil videre har vi lavet en aftale paa sondag, hvor jeg bliver hentet kl.10.00. Derefter bliver jeg kort til Sungnam city, hvor min familie bor. Her skal jeg mode mine to andre soster, min mormor og muligvis nogle andre fra familien.

Min skonne niece Hyun Won, som elsker at uddele kys <3

Jeg har en kaempe familie her i Korea. Var naermest ved at falde ned af stolen, da jeg horte hvor mange vi er i familien. Min mor har seks soskende, hvor mange af dem har born. Min far har tre yngre brodre, den yngste modte jeg idag. Jeg kan blaere mig med at have tyve faetre og kusiner (i Danmark har jeg fire) og tre niecer. Min yngste soster har en datter, og min aeldste har to dotre paa 10 og 13 aar. Min mormor lever ogsaa stadigvaek. Alt i alt alt er vi en familie paa 40 personer! Jeg skal laere saa mange koreanske navne. Det bliver noget af en udfordring. Har faaet et papir med mine foraldres navne, sostres, tvilling og lille niece. Har vist lektier for, hvis jeg skal naa at laere alle de navne til sondag. Heldigvis hedder mine sostre naesten allesammen det samme: Sun Hee, Sun Joo og Sun Im. Saa er det bare om at huske hvem der er hvem.

Mine foraeldre er lidt aeldre end jeg havde regnet med: 52 og 54 – Her taler vi ogsaa i koreanske aar. Det vil sige, at de i “internationale” aar er 51 og 53.

Desvaerre kan min familie ikke saa meget engelsk, men nu foler jeg mig 110% motiveret til at laere koreansk, og er endda gaaet i gang med at laere alfabetet her til aften. Imorgen tager jeg til en boghandel og kober en koreansk/engelsk ordbog samt en arbejdsbog til min familie.

Efter at have talt lidt frem og tilbage tog vi hen paa en naerliggende restaurant og spiste frokost. Bagefter tog vi sammen til Seoul Tower, hvor jeg endnu ikke havde vaeret.  Vi var oppe i Seoul tower som er 365 m. hojt, desvaerre var det en smule overskyet, men det er en fantastisk udsigt der er over hele byen. Her faar man virkelig et indtryk af hvor gigantisk Seoul er.

Bagefter blev jeg kort til Gyeongbokgung st., som ligger taet paa mit hostel. Min far insisterede paa at folge mig hjem. Han var nysgerrig efter at se hvor jeg boede henne. Vi tog afsked med et kram, og det eneste han kunne sige var: “House, 10, Sunday”

Det har vaeret den bedste dag i mit liv. Mit eventyr er endt lykkeligt, og nu ser jeg frem til at et nyt eventyr vil begynde.  Nu skal jeg til at laere min store koreanske familie at kende, og jeg haaber at vores forhold kommer til at blomstre. Forhaabentlig kan vi i fremtiden holde kontakten, hvor dette vil betyde flere besog til Korea fremover.

Mit livsmaal er opnaaet. Hele livet har jeg sat sporgsmaalstegn ved mit udseende og koreanske rodder. Nu har jeg fundet dem, og jeg glaeder mig til at udforske dem, og laere min koreanske familie bedre at kende. Det er en ubeskrivelig folelse at have modt sin biologiske familie. Det kan paa ingen maade beskrives, og tror endnu ikke at det er gaaet op for mig. Der gaar nok et stykke tid for det sker.

Livet er godt, og intet kan slaa mig ud 

De bedste hilsner,

Aviaq Han Sook

Gennembrydende nyheder!!!

Kaere allesammen,

Det hele er pludselig gaaet rigtig staerkt, og igaar modtog jeg nyheden. Mailen der paa et split sekund forandrede mit liv!

Mine venner og jeg havde vaeret ude at spise og drikke et par drinks, og kommer hjem tidligt paa natten. Jeg ville tjekke min mail, som jeg altid gor for jeg smutter i seng. Alt saa ud som det plejede, indtil jeg aabner min indboks og kan se at der er en mail fra Ms. Lee. Taenkte ikke videre over det, og troede maaske det kunne have noget at gore med mit besog hos min plejemor, men faktisk var dette mailen jeg har ventet paa hele mit liv! Jeg brod ud i graad og hulk, og kan virkelig ikke huske sidste gang jeg har tudet saa meget.

I mailen stod der, at hun havde gode nyheder til mig. Min familie havde kontaktet Holt for to dage siden, og havde vaeret forbi kontoret igaar for at se mit brev samt billeder, som jeg havde skrevet til dem. De var rigtig glade for at hore at jeg er i Korea, og de ville meget gerne mode mig. Ms. Lee kunne samtidig bekraefte at sandheden om, at jeg har en tvillingebror! Han er i ojeblikket i militaeret, og kunne derfor ikke modes med resten af min familie paa Holt. Forhaabentlig vil han vaere der paa tirsdag kl.11.00, naar jeg skal modes med dem! Min mellemste soster bor i en by laengere syd paa, og har en lille datter, saa jeg er faktisk moster . Resten af min familie bor i Sungnam City, som byen jeg blev fodt i. Den ligger et stykke udenfor Seoul.

Ingen af mine soskende har vaeret vidende om min eksistens for nu, og gad vide hvad de taenker og foler omkring hele situationen. Det maa komme som et chok for dem. Jeg har jo altid vidst at jeg har tre aeldre soskende, saa jeg har vaeret forberedt, men for dem maa det vaere en underlig tanke, pludselig at skulle forholde sig til at de faktisk ikke er i fire i soskendeflokken, men fem! Jeg er spaendt paa at hore hvad de taenker om det.

Ms. Lee havde vaeret saa sod at vedlaegge billeder af min familie. Jeg har helt klart faaet mine kindben og ojne fra min far, naese og mund fra min mor.  Jeg kiggede paa billederne op til flere gange for jeg gik i seng, og det er underligt endelig at kunne saette ansigt paa din biologiske foraeldre, men samtidig enormt rart. Det er det jeg altid har laengtes efter, at kunne spejle mig og kunne genkende mine udseendsmaessige traek – Det kan jeg nu!

Min tvillingebror og jeg har ogsaa nogle faelles traek, men umiddelbart ved forste ojekast synes jeg ikke at vi ligner hinanden. Vi var tveaeggede tvillinger, og jeg er den aledste.

Et hav af folelser jonglerer rundt i mig, og jeg foler mig baade glad, lettet og fantastisk lykkelig!!! De sidste to dage har vaeret rigtig haarde, og jeg har talt meget med mine venner om, hvor deprimeret jeg har vaeret over ventetiden.  Uvisheden og sporgsmaalene om hvor vidt din familie har lyst til at se dig, eller maaske vil afvise dig har ligget og luret. Forventede det vaerste, men haabede selvfolgelig det bedste. Ville ikke vaere alt for forventningsfuld, det kunne jo ende med at jeg gik hen og blev skuffet. Derudover havde jeg forberedt mig selv paa at jeg i hvert fald skulle vente mindst en uge eller to yderligere for jeg horte mere i min sag, saa var overrasket over at faa svar allerede igaar.

Jeg er saa taet paa mit maal, og det kan slet ikke beskrives hvordan jeg har det i ojeblikket. Det virker uvirkeligt! Det er det her jeg har villet hele mit liv, og jeg er saa taet paa at jeg kan maerke det braende. Fantastisk! Taenk at jeg efter forholdsvis kort tid i Korea skulle finde frem til min familie. Jeg ved ikke engang hvad jeg vil sige til dem paa tirsdag. Det eneste jeg vil, er at give dem et stort kram og fortaelle dem hvor taknemlig jeg er, for det liv de har givet mig! Resten maa komme af sig selv…

Jeg har sovet elendigt i nat. Gik forst i seng kl.5 og har ligget og vendt og drejet mig. Klokken 8 kunne jeg ikke holde ud at ligge i sengen mere. Mine ojne er puffede og rode, og jeg har ondt i hele kroppen. Om ganske kort tid drager jeg til Hapjeong st., hvor Holt har lokation, for at modes med Ji Hyn (tolken), og sammen vil vi tage til Mrs. Keums hjem.

Lordag den 10. oktober 2009 er en dato jeg ALDRIG vil glemme!

De bedste hilsner,

Aviaq

Mode med Mrs. Keum planlagt.

Den smukke plads taet paa hvor jeg bor. De smukke farver gaar mig saa glad

SAA har jeg modtaget svar fra Holt, og blev meget positivt overrasket over mailen.  Ms. Lee, som varetager min sag, har sorget for det hele. Paa sondag kl. 12.30 skal jeg hjem til Mrs. Keum og spise frokost. Ms. Lee har endda sorget for at en frivillig tager med mig for at hjaelpe med at oversaette – Saa fornaemt! Kan maerke at sommerfuglene er begyndt at baske rundt i maven, og er sikker paa at det bliver et glaedeligt gensyn

Flot design praeger bybilledet.

Mit energiniveau samt humor er roget helt til tops efter den gode nyhed igaar. Idag vaagnede tidligt, som jeg plejer, men istedet for at “spilde” dagen med at lave ingenting, besluttede jeg mig for at komme ud af fjerene og komme ud og opleve byen. Tilsyneladende var det en speciael dag “Korean language day”, saa der var masser af liv i gaderne. Der blev holdt en masse taler ved en stor plads jeg passerede, som ogsaa var omringet af politi og bodyguards.

Pladsen hvor der blev holdt tale.

Det har vaeret en skon dag med laekkert vejr, hvor jeg har haft mulighed for at tage en masse gode billeder.

Hvis nogle af jer skulle vaere interesserede, saa har jeg tilfojet linket fra showet min veninde var med i i onsdags: http://www.youtube.com/watch?v=qSfRY7Q-4_0

(Man kan se mig i baggrunden – Ser lidt mut ud, men det var altsaa rigtig rorende).

KBS showet.

Kaerlige hilsner,

Aviaq