Andet familie-besog og nye fremtidsplaner…

Kaere allesammen,

Det er vist paa tide med en opdatering fra Osten, hvor solen stadigvaek skinner

Min dejlige familie paa restaurant.

For et par dage siden besluttede jeg mig for, at aflaegge min familie i Seongnam et besog.

Tirsdag morgen hentede min far mig. Han havde taget et par timer fri fra arbejdet, og havde endda taget metroen hele vejen (det tager ca. en til halvanden time).

Det er en ting jeg lige skal vaenne mig til er, at koreanske foraeldre er enormt overbeskyttende. Jeg tror ikke helt de ved hvor mange gange jeg har taget metroen, og hvor meget jeg har vaeret ude at rejse paa egen haand – Men det var nu meget sodt! Han ville bare sikre sig, at jeg kom sikkert dertil.

Det forste sporgsmaal han slyngede ud, var om jeg havde spist mine “ris”, og da mit svar var nej, blev jeg straks slaebt ind paa den forste restaurant. Her bestilte han kimchi/tofu suppe og ris til mig. Her maatte jeg sidde og spise, mens min far observerede mig. Bagefter gik turen til Seongnam.

Forst tog vi hen og hilste paa min mor paa hendes restaurant. Desvaerre havde min mor rigtig travlt med at tilberede mad til de kommende frokostgaester.  Min far og jeg gik en tur gennem gaden, hvor  han hilste paa samtlige personer vi passerede. De gloede samtidig med at de nikkede og smilte til mig.

Jeg har faaet mig en lille forkolelse, og det gjorde min far nervos! Vi tog ned paa et apotek, hvor jeg her blev beordret til at fortaelle manden bag disken hvad jeg fejlede. Fortalte ham bare kort og enkelt, at jeg havde en forkolelse, hvorefter han hiver en aeske med piller frem til mig. To piller dagligt i tre dage!!! Helt aerligt, piller for en solle forkolelse???? Det er altsaa underligt, og koreanere tager piller for de underligste ting. Det er noget fjollet noget.

Raw minced beef.

Vi tog derefter hjem, hvor min yngste soster og hendes lille datter ventede mig. Det meste af dagen tilbragte vi i huset, mens min soster ordnemde nogle huslige goremaal saa jeg TV med min niece.

Om eftermiddagen tog vi hen paa en BBQ restaurant, hvor min aeldste niece ogsaa gjorde os med selskab.

Hvornaar laerer jeg, at jeg IKKE skal spise mig maet paa forste restaurant?!?

Mine soster havde nemlig planer om, at vi skulle ud og spise “raw minced beef” (lige som tatar). Senere paa aftenen kom min aeldste soster, hendes mand og min anden niece. Jeg troede endelig at vores aedegilde havde faaet en ende efter denne restaurant, men mine soskende havde lumske planer. De overtalte mig til at tage paa en kyllinge restaurant, da det eftersigende skulle vaere fantastisk laekkert. Jeg overgav mig. (ogsaa selv om jeg egentlig var stopmaet. Maa dog aerligt indromme at jeg er lidt af en svaekling naar det kommer til mad. Jeg er ret let at overtale. Det tror jeg vist allerede at mine soskende har fundet ud af).

Op til flere gange troede jeg at skulle eksplodere eftersom min mavesaek var blevet femdobblet efter alt det mad!

Tre restaurant-besog, et par ol og soju flasker senere gik turen hjem endelig hjem! Jeg var glad ved tanken om, at jeg bare skulle hjem og sove. Endnu engang var min soster lusket, og sneg sig ind i en FamilyMart, hvor hun kobte ol og torret blaeksprutte! Da vi kom hjem ventede vores foraeldre oppe paa os. Min mor gik straks i gang med at skaere frugt ud til os, mens min soster tilberedte den torrede blaeksprutte. Det skal tilsyneladende lige vendes engang paa kogepladen, saa det bliver sprodt, og at den grimme lugt bliver 10 gange saa grum!

Jeg provede at smage det, men kan virkelig ikke lide det – Min familie eeeelsker det! Det er sjovt at se hvordan de torrede blaeksprutte-boder bare er som slikboder for koreanerne. De elsker det stads – Maaske jeg en dag laerer at holde af det

Torret blaeksprutte - AAARRRRH!

Jeg fik aeren af at sove ved siden af min mor paa gulvet. Har faktisk vaennet mig at sove paa et haardt gulv, det er nu meget behageligt. Det er underligt at vaere en voksen kvinde paa 22 aar, og sove ved siden af sin mor.

For jeg faldt i sovn holdt hun min haand og klappede mig blidt paa ryggen. Noget hun aldrig har haft muligheden for at gore.  Da min mor slet ikke taler engelsk, er det ogsaa en maade hvorpaa hun kan vise mig sin kaerlighed. Folte mig med et som et lille barn igen.

Jeg foler mig allerede som en del af familien. Alle mine soskende er ufattelig aabne, dejlige og de siger alle at de elsker mig! Det varmer mit hjerte rigtig meget.

Det var en skon dag jeg tilbragte med min familie, selv om det var kort visit. Mit naeste besog bliver efter min tur til Tokyo. Jeg har ogsaa lovet min soster Sun Hee, som bor i Daegu, at jeg vil aflaegge et visit for jeg rejser hjem. Det tager tre timer at komme dertil med lyn-toget. Glaeder mig til at prove at kore i saadan et. Hun har lagt de helt store planer om, at jeg skal mode hendes kaereste, venner og at vi skal ud og feste.

Nu til mine nye fremtidsplaner

Mine planer om at blive sygeplejerske eller studere kommunikation og PR, er blevet lagt lidt paa hylden.

I stedet har min interesse sporet sig hen paa koreanske studier. Jeg har researchet lidt, og fundet ud af at jeg forst kan soge ind paa studiet sommeren 2011. De optager  kun elever hvert andet aar, da interessen for studiet ikke er saa stor. I aar optog de kun 11 elever!

Dette vil i stedet give mig muligheden for at tage tilbage til Korea naeste efteraar, for at studere koreansk. Der er en lang raekke “language study programs” jeg kan deltage i. Nu er det bare om at vaelge mellem de forskellige universiteter!

Jeg kan soge om stipendier gennem organisationen G.O.A.L,  fordi jeg er adopteret – Det regner jeg bestemt med at gore.  Som jeg tidligere har naevnt, er min motivation for at laere koreansk steget kraftigt efter modet med min koranske familie. De forsoger samtidig at prove at laere engelsk, hvilket ogsaa gor mig rigtig glad. De forsoger virkelig. Selv min bror “studerer” engelsk mens han er i haeren. Han har en god ven, som kan tale lidt, og de over sig sammen.

Haabet og onsket om at modtage koreansk undervisning under dette ophold, er desvaerre ikke muligt, da det er svaert at finde en tutor. Jeg maa i stedet forsoge at tillaere mig ord og saetninger, mens jeg er her – Det er det bedste jeg kan gore! Hvis jeg er heldig kan jeg maaske finde en udvekslings studerende fra Korea, naar jeg kommer hjem til Danmark, som kan laere mig lidt. Det kunne vaere rigtig spaendende!

Imorgen har Mrs. Shin inviteret mig hen til HOLT til frokost. Jeg glaeder mig til at se hende igen, da det efterhaanden er ved at vaere et stykke tid siden jeg sidst har set hende. Jeg maa ogsaa snart se at faa taget kontakt til min plejemor. Det er ogsaa ved at vaere tre uger siden, jeg saa hende sidst.

Jeg foler at tiden er ved at lobe fra mig, og tanken om at jeg kun har lidt over en maaned tilbage i Korea gor mig deprimeret. Jeg lever det gode liv herovre, og jeg nyder det i fulde drag. Det bliver selvfolgelig ogsaa godt at komme hjem til Danmark, men jeg ved med sikkerhed at jeg kommer til at savne Korea. Jeg foler mig som en del af det her land, og jeg er blevet rigtig stolt af mit hjemland, og at vaere koreaner. Det er noget af det min rejse har givet mig med i bagagen, og det glaeder mig! Jeg ved nu hvor jeg kommer fra, og hvor jeg “staar”.  Nu er det bare at komme hjem, saette tingene i perspektiv og fordoje alle indtrykkene samt oplevelserne. Det tror jeg godt kan tage et stykke tid, og der kommer helt sikkert til at vaere en masse ups and downs. Det er stadigvaek ikke helt gaaet op for mig, at jeg har fundet min koreanske familie!!!

Den eneste bekymring som ligger og lurer i ojeblikket, er hvor meget jeg skal betale i overvaegt.  Forleden dag sendte jeg en pakke paa 13 kg. hjem til Danmark, og skal vist have sendt en til for min afgang. UPS!

Paa onsdag tager Jenny og jeg til Tokyo. Vi glaeder os, og ser frem til at opleve den japanske kultur, som vi har hort skulle vaere helt fantastisk og meget anderledes fra den koreanske.

Jeg skal nok fortaelle jer om vores tur.

Forresten saa har jeg endelig faaet anskaffet mig et par “hemmelige” sko indlaeg – Genial opfindelse! Indlaeg til at putte i stovler eller andre lukkede sko. De gor mig ca. 1,5 cm. hojere, hvis jeg kun bruger en af de tre “klodser”, som udgaar “samle saettet”. Hvis jeg foler at jeg vil vaere hojere, kan jeg altid tilsaette et eller to mere niveauer paa indlaegget.  Jeg ved godt at det lyder meget underligt, men maatte simpelthen eje saadan et par. Kan jo ikke vende hjem uden saadan et par indlaeg. SAA hvis I synes jeg er blevet hojere naeste gang I ser mig, er det altsaa bare paa grund af de “hemmelige” skoindlaeg – HAHA!

Kaerlige hilsner,

Aviaq