Kaere alle,
Sidste weekend havde jeg muligheden for at mode alle min fars brodre. Vi havde en kaempe middag paa min mors restaurant, hvor nogle af dem havde medbragt deres koner og born. De var alle glade for at se mig, og de talte meget til mig uden jeg havde nogen anelse om hvad de sagde til mig. Jeg nikkede og smilede det bedste jeg havde laert
Det var en rigtig god middag med laekker mad. Den aften var desvaerre ogsaa min brors sidste for han igen skulle tilbage til haeren. Dette var han ikke saa glad for, og jeg kunne se paa hans ansigt at han ikke havde lyst til at taenke paa det. Vi tog ud for at drikke en ol sammen for sidste gang i denne omgang.
Dagen efter fulgtes vi haand i haand til metro station, og der skiltes vore veje. Jeg havde paa ingen maade lyst til at sige farvel og jeg krammede ham i laang tid. Det var saa hardt for os begge! Jeg har kobt en halskaede til os begge, faktisk er det til et kaerestepar, som et symbol paa at vi er tvillinger. For mig var det vigtigt at give ham noget som kunne minde ham om mig. Han blev rigtig glad for den.
For vi skiltes gav han mig et brev, og han undskyldte over at det ikke var faerdigskrevet. Jeg laeste det i metroen og det gav mig vaade ojne. Han havde forsogt at skrive et brev til mig paa engelsk, det var ikke saerlig langt, men bare det at han havde forsogt og de ting han havde faaet skrevet betod alt for mig! Jeg har ogsaa faaet skrevet et brev til ham og et til min familie. Min gode koreanske veninde har vaeret saa sod at oversaette dem for mig. Jeg glaeder mig til den dag, hvor jeg selv er i stand til at kunne skrive paa koreansk og fortaelle dem om alle mine folelser og tanker som jeg har baaret rundt paa i 22 aar.
Det jeg frygtede allermest, nemlig min sidste uge i Korea, er kommet. Det er en underlig folelse at vide at jeg paa sondag sidder paa en flyver paa vej hjem til Danmark. De to en halv maaneder jeg har vaeret her er gaaet rigtig staerkt. Det er ikke til at forstaa. Mit halve aar hvor jeg skulle ud at rejse og opleve verden er ved at tage sin ende – Utroligt! 2009 er et aar som er flojet afsted, men det har vaeret det bedste aar i mit liv!
For at opsummere hele min tur, saa har det vaeret et stort og uforglemmeligt eventyr. Storre end jeg havde nogensinde troet at det ville blive.
Jeg ankom til Korea uden nogle forventninger, blot et onske og et maal: At finde min koreanske familie. Dette gik i opfyldelse og endda i starten af mit ophold, som har betydet at jeg har haft masser af tid til at tilbringe med min familie og laere dem bedre at kende.
Derudover har jeg modt en masse dejlige mennesker, som har inspireret mig meget og vaeret rigtig hjaelpsomme. Jeg har virkelig faaet venner for livet. For forste gang har jeg folt at jeg kunne tale med nogle som kunne saette sig 100% ind i min situation – Vi er i samme baad! Det har jeg laengtes efter. Jeg har hort mange historier, og det har vaeret spaendende og inspirerende at hore hvad andre har oplevet. Jeg har ogsaa laert en masse om Korea og jeg har faaet et stort indblik i den koreanske kultur. Det er et fascinerende land. Det er dog ikke alt jeg kan lide ved kulturen, men alligevel elsker jeg den.
Selv om jeg har haft mine perioder i Korea hvor jeg har folt mig rigtig svag, magteslos og deprimeret foler jeg mig alligevel staerkere end aldrig for. De svaere tider har styrket mig og har laert mig meget om mig selv.
Ved at have vaeret paa denne store rejse foler jeg, at jeg har fundet mig selv. Det er fantastisk! Jeg har fundet ro i sjaelen, og det er en folelse jeg aldrig for har kunne maerke. Jeg har fundet det jeg altid har laengtes efter, nemlig min identitet. Jeg kan nu faa lukket et kapitel i mit liv, og starte et nyt, og det glaeder jeg mig over og det giver mig styrke.
Min koreanske familie og Korea har givet mig en form for ny energi og jeg er klar til at vende tilbage til Danmark som en ny person og med fornyet energi.
Jeg foler mig heldig over at have to familier, som jeg ved elsker mig. Det er noget ganske saerligt, og som ikke mange kan saette sig ind i. Jeg foler mig paa ingen maade splittet mellem to lande, tvaertimod. Jeg er glad for at kunne fole mig hjemme i to lande, som er saa forskellige paa alle omraader. Det er fedt!
Jeg vil savne atmosfaeren og dynamikken i Seoul, alle de corny K-Pop hits, den smukke natur, kulturen og late night shopping. Jeg maa vinke farvel til alle de mange og billige beauty sessions man kan faa foretaget her, men heldigvis kun for en kort periode. Jeg vender snart tilbage!
For mig har det betydet alt at jeg har haft den opbakning og stotte jeg har haft brug for hjemmefra. Uden jeres stotte var jeg aldrig kommet igennem dette eventyr. Tak til jer alle!
Tak fordi I har fulgt mig paa min rejse! Det har vaeret godt for mig at kunne faa skrevet om mine oplevelser, og det har hjulpet mig meget til at saette ord paa mange af mine folelser og tanker jeg har gaaet rundt med under min tur.
Selv om jeg godt kunne taenke mig at blive i Korea ser jeg det som en nodvendighed at komme tilbage til Danmark. Jeg tror at det bliver godt og sundt for mig at komme tilbage, og faa sat alt i perspektiv. Jeg har oplevet enormt meget paa kort tid, og det tager nok noget tid for det rigtig gaar op for mig hvad jeg har vaeret igennem, men det er vel forstaaeligt.
Jeg vender tilbage til Danmark en masse oplevelser og erfaringer rigere, og som en fornyet person.
Vi ses hjemme i Danmark!
De allerbedste hilsner,
Aviaq


og vi glæder os rigtig meget til at gi’ dig et rigtigt kram!
alt det bedste for fremtiden. du skal bare sende en email hvis du har flere spoergsmaal
wee! vi ses snart
krammer
Imponerende Aviaq!
Jeg ved, hvad du mener med at finde din identitet, kultur, familie og omgivelser.
Welcome back to little Denmark that is so big in many other ways.
Aja El
Sikken en tur Aviaq, jeg foeler faktisk ogsaa den har udviddet MIN horisont saa tak for det. Nyd dit nyfundne “selv”.